|
Omgivelserne Tilbage til forsiden
Familien
Da jeg i 1999 meldte ud til min biologiske familie, at jeg ville leve resten af mit liv som transkønnet kvinde, mistede jeg enhver forbindelse med dem - og har ikke set dem siden.
Nærområdet
Jeg bor i det navnkundige Farum Midtpunkt, som består af næsten 2000 lejligheder, og her bor cirka 4500 personer, af vidt forskellig etnisk oprindelse. Mine nærmeste naboer var en smule skeptiske, men efter relativ kort tid, hvor de så mig som Solveig dagligt, så er jeg fuldt og helt accepteret.
Det lokale supermarked er ejet af tyrkere, men de har ingen problemer med at betjene mig på bedste vis, og de kommer også i min lejlighed når de bringer varer ud. På samme vis er det i det lokale indkøbscenter Farum Bymidte.
Myndighederne
Vore fokevalgte politikere og myndigheder udgør desværre et stort problem. De har det meget dårligt med at gøre forholdene for os transkønnede mere tålelige. Min erfaring har dog vist mig, at med den fornødne tålmodighed, og med god hjælp fra de elektroniske- og trykte medier, så kan der opnås mirakler.
 Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte har dog ingen problemer med at acceptere mig
Foreningslivet?
Danmark er kendt som et rigtigt foreningsland, og det mangler da heller ikke på foreninger for transvestitter og transkønnede. MEN! Jeg mindes ikke at have mødt så megen fjendtlighed, misundelse og jalousi som i disse foreninger. Det nedslående resultat er, at ingen af disse foreninger kan fremlægge dokumentation for opnåede resultater. Læs mere her
Efter at have været et af de fremmeste medlemmer i to af disse foreninger i en årrække, er jeg ikke mere medlem af nogen trans-relateret forening, og påtænker heller ikke at blive det igen! Som velfungerende transseksuel kvinde, har jeg ikke behov for at være medlem af en sådan forening! Dette har selvfølgeligt medført et markant fravalg af det der tidligere var min omgangskreds. I dag er der kun ganske få tilbage, som jeg regner som virkelige venner!
Tilbage til forsiden |